En tur på havisen

Søndag aften og solen brager ind af vinduet klokken 19.30. Jeg har fået nogle forsythia grene på arbejde, så jeg har mit eget lille forår i vindueskarmen med smørgule blomster på grenene, der gennemlyses foran vinduesglasset. Jeg kan høre Mette og Anette pludre inde ved siden af, Joss Stone er på lydsiden og jeg er har det godt. Kan mærke mine ben fra i går, hvor jeg var til en time med hende Marina, helsedamen. Sådan noget balance og core øvelses noget, mand, det var hårdt. Så mit lille løbeprogram og ud med Mette på isen i næsten to timer. Busted.

Vi havde en smuk tur til Dundas i lavt solskin med kun lidt vind, der er næsten en bred sti derover nu med fint sne på. Stadigvæk klædt på som en ninja, så vi gik afsted som to små røde brandmænd, helt sorte i ansigtet :) Der er så stille, når man bare knirker afsted derude og ser på lyset og solen bag sneskyerne, der laver bløde skygger på isen foran Dundasfjeldets sydside, mens fjeldet selv var helt hvidglødende. Du ville kunne lide det, at gå den tur. Over bygden var der en blå stribe himmel med lange røggrå skyer oven over og de sorte fjelde på den anden side af Wolstenholme fjord i midten. Landskab i lag. Betagende.

På vejen tilbage kom der en snescooter ræsende, og lidt efter en til. Den kørte bare så langsomt, så vi blev enige om, at det nok var en ATV. Men den var rigtig langsom, og så siger Mette : "Det er en cykel!", og det var det. En af Summit folkene var ude på en cykel med ballondæk, han kom helt ude fra bag Dundas. Jeg tænkte på dig, det kunne du sikkert godt tænke dig at prøve. Talte med Pat, også en Summit fyr, her til aften, og han havde været ude i dag på en almindelig cykel og det var gået fint. De havde cyklet fra Dundas bygd ud på Wolstenholme fjord til de tre isbjerge og videre ud. Det lyder helt fjollet - cyklet ud til isbjerge - men altså, det gjorde de :)

I dag har været slapperdag med nul træning. Bare almindelig luffen rundt, skrive mails, en lille morfar og så i biffen med Anette. Vi så Cannes vinderen af Grand Prix fra 2010 "Of Gods and Men", en fransk film, helt utroligt, at den er kommet her op. Rørende og vigtig historie med fantastisk landskaber, jeg fik et sug af lyst til at også at stå på en bjergside og kigge ud over en dal med marker og se træer vifte let i vinden, jeg er ved at have været her længe nok for denne gang, trænger til noget variation, kan jeg mærke. Det bliver godt at komme en tur til Qaanaaq og se noget lidt andet, selv om det landskabsmæssigt er fra samme kategori så at sige. Vejrudsigten siger sne deroppe i næste weekend, men det kan jo nå at ændre sig. Holder det stik, så er det gode, at det bliver knapt så koldt.