Sider

søndag den 5. februar 2012


Stormene kommer åbenbart kun i weekenden i januar 2012. Sådan rigtig irriterende, fordi havde det nu været på en hverdag, så havde vi måske fået fri. I stedet kørte forsigtigt rundt og tog billeder af storm og fygesne og frøs enormt om fingrene.

Heldigvis kunne fotokurset gennemføres, dog i minus 20 grader og mørke. Overhovedet ingen vind, men ret koldt, og der var det mine tæer, der frøs. Vi øvede os i at tage billeder ved meget mørke lysforhold, hvis man kan sige det sådan. Vi skal ud igen i morgen, og jeg har tænkt mig at test mine nyindkøbte kæmpe mega arktisk støvler, der skulle kunne gå ned til minus 100 (idiotisk). Men hvis de kan holde til 3 timers stilleståen i minus 30-40, så kan de også bruges på slædetur, hvor man heller ikke bevæger sig meget.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg fryser om fødderne, så fryser jeg mere om den højre, sikkert fordi nerverne er lidt ødelagte i det højre ben efter diskusprolapsen.

Hverdagen er ved at indfinde sig efter et par uger heroppe. Vækkeuret ringer kl. 5, og så morgenmad- og badeværelsesrutiner i barakken. Man bliver helt forskrækket, når en, man ikke plejer at møde om morgenen, pludselig vælter ud af bruseren eller sidder i opholdsstuen og venter på en taxa til arbejde. Det har selvfølgelig også lidt at gøre med, hvem der er på ferie og hvem der er på arbejde. På den måde kommer hverdagen i 4 uger intervaller, da de fleste flyver ind og ud af basen med Airbussen en gang om måneden.

Selv i weekenderne er ’sove længe’ kun til kl. 8-9, men det er selvfølgelig også 3-4 timer mere end sædvanligt. Det at være B-menneske har ikke den samme gennemslagskraft her, ha ha.

Når jeg kan høre Anders, der bor ved siden af mig, og også er min kollega på arbejde, går ud af sin dør, så er det tid at få det varme gear på og ud af døren. På de kolde dage (alle dage indtil nu), så er det hansker på for at køre bil, for selv om motoren bliver holdt varm af ’pluggen’ (elektrisk ledning fra bygningen, der holder bilen ’varm’, når den står stille, og bliver sat fast til et stik monteret foran på kofangeren), så er rattet iskoldt og der er frostgrader i kabinen.

Der er virkelig med at passe på, når det har stormet. Det bliver som regel varmere, og det er som om, at sne og vind sliber overfladen på alting. Det er nok temperaturstigningen, der gør det, men jeg kan godt lide forestillingen om, at de små flyvende snekrystaller skærper isen overalt så den gnistre og spejler.

Vi bader os i lyseblå toner omkring middagstid nu, og den 11. februar kommer solen op for første gang. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar