Så sidder man der igen og har brændt sig eftertrykkeligt på den mikrobølgeopvarmede skoldhede våde hvide frotte vaskeklud, der bliver delt ud med en overstørrelse pincet af den søde steward. Jeg bander indvendig og smiler det bedste, jeg har lært; det er jo en service. Flyveturen byder overhovedet ikke på nogen overraskelser, og de fem timer i genbrugsluften er bare en gelinde ristning af slimhinderne i overgangen til den virkelig hårde kolde tørkeluft, der får bronkierne til at gå i omgående chocktilstand, da jeg træder ud på flytrappen og indånder Thuleluften.
Klokken er 9.45 på ankomstmorgenen, og inden aften er min næseslimhinder totalt belastet af tørken ude og varmecirkulationen inde, mine hænder er sprukne med hvide krakeleringer som en rakubrændt tepotte og læberne er i laser. Velkommen til den 76. Breddegrad sent i december. Mørket er på ingen måde overraskende, og alligevel er det lidt kvælende, klaustrofobisk ikke at kunne se så langt, ikke at kunne få øje på det, jeg ved omgiver lyskredsene.
Vi er på bjørne-spotting et par dage efter, uden for gadelysenes rækkevidde. En bamse blev spottet ved fire-tiden, og måske var den i nærheden endnu. Efter aftensmaden, fat i kameraet og det lange lys på bilen, og så ud og køre i natten. Der kunne have været 400 isbjørne 20 meter fra bilen, og vi havde ikke kunne se dem. Det er bare MØRKT.
I dag er det lørdag, fridag og fladud-dag. Dog er det utroligt, hvad man kan nå, når det at sove længe kun er til kl. 8. (hverdagsmorgner starter kl. 5), så jeg nåede to vaske, morgenmad, shopping, 1.5 timers træning, hente rensetøj, en halv film og hjemmelavet frokost inden kl. 1 - uden at stresse.
Det har været storm her i nat. Den løjede nu af her til formiddag, men luften er stadig tåget af iskrystaller, så det virker sådan lidt uklart i luften. I går aftes havde vi tøsefilmaften i barakken med indisk mad og en kostumefilm fra 1850'ernes England, ahhhhh, det var skønt og flade ud med lidt hvidvin. Der er lang weekend på basen, da mandag er Martin Luther Kings's Day, og det er en helligdag. Ham kan man takke for meget:)
Jeg er ved at planlægge en tur op til Qaanaaq, så jeg kan komme på hundeslædetur. Af sted fra fredag til onsdag med 4 dage på slæde op forbi Siorapaluk, den nordligste helårsbeboede bygd i verden, og tilbage. Jeg kan næsten ikke vente, men det er selvfølgelig for mørkt og koldt nu, så det bliver i starten af april.
Pga. de der isbjørn, der hygger sig med at besøge basen, så er jeg ved at gennemtykke alverdens information om isbjørne sammen med et par stykker. Vi vil lave noget let fatteligt kommunikation omkring hvordan isbjørne opfører sig; hvad man skal gøre, hvis man møder en; hvordan man kan undgå at tiltrække dem og hvordan man kan forsvare sig i worst case scenario. Vi er bekymret for, at når (ikke hvis) der er et møde mellem bjørn og menneske, og det falder bare lidt uheldigt ud, så vil Airforcen forbyde færdsel udenfor baseområdet - og det må for alt i verden ikke ske. Så bliver det virkelig et åbent fængsel, som nogen joker med, at basen er.
Der har lige været den smukkeste fuldmåne, og den var selvfølgelig smukkest om formiddagen, når man sidder på arbejde, arrrghh. Kæmpe stor og gul lige ved Dundasfjeldet - et Kodak moment :) Sidste weekend tog vi ud til Radaren og ville fotografere gletscherne i Wolstenholme fjord med månen over, men det var for koldt til at være der mere end 30 minutter, og billederne blev ikke rigtig gode. Der er en, der afholder fotokursus den 22. januar, så man kan lære sit kamera at kende og at tage billeder i mørke - jeg har meldt mig til, to fluer med et smæk, sådan. Her er aftenskole lig med natskole, men det lysner over sydbjerget i de smukkeste skærest blå og grønne farver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar