White out weekend

Så er solen her, eller altså, lidt i hvert fald, hvis ikke det lige var fordi, vi har haft orkan og white out hele dagen. Solen stod op for første gang op i går, og i dag skulle vi have været inde ved isen og se den. Det blev på forhånd aflyst, da vi allerede for et par dage siden kunne se på vejrudsigten, at der ville komme storm fredag nat.

Ganske rigtig, i går aftes faldt temperaturen fra -17 til -3 på 45 min, og det begyndte at blæse op. Jeg havde et vindue åbent, og ved 22-tiden kom der små pust ind, så mine papirer i vindueskarmen bladrede rundt. Det er et sikket tegn på storm her i værelse 12, da mine vinduer vender stik syd og vinden altid kommer fra nord eller nord-nordøst, så der plejer aldrig at komme så meget som et ånddrag arktisk luft ind til mig.

I nat blev jeg vækket af stormens buldren. Det er som om kroppen bliver anspændt og vagtsom, når det stormer - det er nok meget godt, for det rev og pev godt nok meget derude. Amerikanerne kalder over højtalersystemet, når der er ændringer i stormkonditionerne, og omkring kl. 03 gik vi i storm Charlie på basen. Resten af natten blev de ved med at melde ændringer. Typisk bliver der også meldt, at vi ikke må fortage telefonopringninger uden det strengt nødvendigt. 

Nu er stormen løjet lidt af her på basen, så jeg kan set smuk rosa lysbånd på en blegblå himmel ind mod isen. Jeg har åbnet vinduet mange gange for rigtig at kunne se himlen, og til sidste tog jeg overtøj på og gik ud og tog nogle billeder. De skal nok komme på, jeg har bare ikke noget overføringskabel lige her.

Til gengæld har jeg nogle isbjørnefodsporsbilleder fra sidste weekend. Hold da kæft, sikke et adrenalinkick at se tegnene efter de store lappe nede på havisen foran molen. Man kan ganske tydeligt se pelsen, der danner overhæng uden om trædepuderne, viske sneen væk omkring fodens omrids, så kun puderne står tilbage som bløde fordybninger.  De klareste aftegninger, hvor kløerne står som et knivskarpt negativ i sneen, indgyder respekt og størrelsen af hele sporet sladre om, at bamsen nok er en stor hanbjørn. Det var den, sikkerhedspolitiet så i deres infrarøde kameraer, og den, der gjorde, at vi måtte sidde oppe på vejrstationen og kukkelure i sidste uge.

Her er han så, krabaten. et flot aftryk. For størrelse se sidste billede.

Isbjørnens spor førte op fra isen 

Her kan man rigtig se, hvordan pelsen om foden har fejet sneen bag hælen

Her er han spadseret lige så fint nede på isfoden mellem kajen og tidevandszonen

Man kan se, at bagpoterne næsten træder i forpoterne fodspor

Et lille stop før forhindringen krydses

Størrelse voksen isbjørnbjørn og en Sorelstøvle str. 40

Med de spor in mente, bliver det lidt mere ”spændende” at luffe rundt på basen om aftenen på ski. I forgårs havde vi et skønt snevejr, og jeg måtte ud på brædderne. Kun på basen, selvfølgelig. Det er langt tid siden, det har sneet sidst, med de ekstreme kuldegrader der har huseret, så sner det ikke. Nu var snelaget til gengæld helt perfekt, og basen smuk hvid og blød i kanterne. Men jeg holdte mig væk fra havnen, og da de par slædehunde, som vores danske forbindelsesofficer har, begyndte at gø ude ved lossepladsen, så vendte jeg om og søgte mod den beboede del. Selv på basens område kan man føle sig in the middle of nowhere. Grunden til at basen er så stor arealmæssigt er, at den inkluderer en kæmpe losseplads, gamle hangarer, et udtjent hospital, lagerhuse, elværk, vandværk, lufthavn etc., og mange af de bygninger ligger et godt stykke fra de barakker, vi bor i.

Da jeg vågnede i nat, kom jeg til at tænke på de inuitter, der for mindre end hundred år siden har siddet i små tørvehuse eller iglooer, midt i mørket og udholdt orkanens raseri. Iglo eller igloo kommer fra et fælleseskimoisk ord idglo og betyder ”hus”. På grønlandsk siger man illu (udtales islu), og det er lige meget hvilket slags hus, der er tale om, ikke kun snehuse. Vi har fundet nogle gode instruktioner på nettet til, hvordan man kan bygge en igloo og måske kan vi prøve i morgen, hvis vinden er løjet af.

Søndag. Vinden er løjet af, men vi er stadig i storm Alpha, og må ikke kører ud af basen. Det bliver vist til en gåtur ned til havnen. Hvis vi er heldige, kan vi finde et sted med god sne til igloobygning. Den skal være helt sammenblæst, så snekrystallerne hænger fast i hinanden. Samtidig skal der også være tilstrækkelig meget luft i sneen, så den kan virke isolerende. Snehuse kan holde en indendørstemperatur på helt op til 15-20 grader, har jeg læst, men man skal huske at lave ventilationshuller, ellers risikere man iltmangel.

Det er helt klart planen at få bygget sådan en igloo, men jeg kommer ikke ud at sove før min nye dunmonsterpose er kommet. Har bestilt en og et par dunbukser fra USA, og det hele skulle være på vej nu. Forhåbentlig kommer pakken med DC8’eren fra Baltimore på onsdag. Lørdag, søndag og mandag i næste uge er nemlig en forlænget weekend, mandag er Presidents Day, og der skal vi ud i mutten (naturen). Ærgerligt nok er Valentines Day ikke en helligdag, så denne weekend er som alle andre kun to dage, helt klart for dårligt!

Planen for næste weekend er at luffe af med oppakning på små slæder og overnatte to nætter i telt. Der er lys nok nu til at gå 4-5 timer om dagen, og med vejnettet åbent, læs: Vejret er artigt, så vi kan kører et stykke ud i bil, så kan vi godt nå at komme lidt rundt. Slæderne har vi fået lov at låne i community centret, og de ligger klar under min seng, rigget til pulke med nylonreb i huller langs kanterne, så vi kan surre bagagen fast med reb på tværs af pulken. Vi mangler bare at sætte nogle lister fast, der skal gå fra pulkens sider og op til hoftebæltet på rygsækkene, så pulkene ikke glider ned i hælene på os, når det går ned ad bakke.

JBettina