Sol over land

”Og oven over alting stråler moder sol”. Så er det her, lyset, og der bliver bare mere og mere af det. I mandags var der ”slukke juletræ og sydstjernen” festivitas ved det amerikanske headquater for at fejre solen genkomst.  Commanderen kommer ud i shorts og hawaiiskjorte og holder en kort tale, der bliver slukket, og alle tilskuerne står og fryser røven af i alt det tøj de ejer, fordi det er minus 42 grader. Derefter vader vi op til Community Center og drikker cafe latte og spiser lagkage. På de 200 m er jeg ved at skrige af smerte, fordi kulden lynfryser mit ansigt i vinden.

Siden den sidste storm er det blevet umådelig koldt igen, og ydervæggene i det kontor, jeg arbejder i, er iskolde, det samme er trækken. Når jeg kommer om morgenen, føles mine kontorsutter bundfrosne (jeg har sutsko på arbejde, for det er alligevel for varmt at have Sorelstøvler på indendørs en hel dag), men jeg har et varmeapparat, så jeg klare mig. Et par andre kollegaer sidder ved et åbenbart meget dårligt vindue uden varmeapparat under, så de har det rigtig koldt og bliver også syge. Vores chef gør ikke noget. Barakken er fra 50’erne, sådan er det bare.

Sidste storm kostede et par kollegaer arbejdet. De gik hjem fra en fest søndag morgen i den storm Charlie, jeg skrev om sidst. Det må man ikke – og det blev opdaget. Kort proces – billetter til DK og ud med helikopteren onsdagen efter, slut prut finale. En af dem var en fyr, som arbejdede i arbejdsmiljøafdelingen, og som jeg var blevet gode venner med. Han laver jagt- og fiskerture i Kangerlussuaq, og var lige oppe og hive nogen penge hjem på TAB her i lavsæsonnen. Heldigvis møder jeg ham igen der, men selvfølgelig er det surt for ham med sådan en fyring.

Grunden til at der er no mercy, er, at ikke nok med, at folk risikere deres eget liv i en storm, der kan også være fare for dem, der eventuelt skal ud og rede dem. Og så er der splatter scenariet: Når der er storm Charlie eller Delta, så ved snerydningsmandskabet, at der ikke er nogen gående på basen. De høvler rundt og rydder sne med de megastørste mesterhakkermaskiner, har dårligt udsyn og er selvfølgelig ikke observante på omvandrende kødstænger på to ben. Man ser det for sig – ups – og du er dybfrossen millionbøf spredt ud over taget på den nærmeste barak.

Tilbage til solen. Her kommer lige et par billeder af sol set fra sydbjerget og andre steder. Sidste weekends langtur med pulke blev ikke til noget, da dunsoveposen ikke indfandt sig, så det blev fotokørertur i stedet. En tur til radaren og Dundas, hvor fangere fra Qaanaaq er kommet til for at jage isbjørne. For 14 dage siden blev der set 8 isbjørne ude på fjorden bag basen, og hvad enten det er en besked fra GC chefen, commanderen (der begge gerne vil have bjørnene jaget væk) eller kamikposten, så er fangerne her; små seje mænd, der lugter af spæk og hunde. De spiser tit her på basen, og af en eller anden grund, så er de helt vilde med massagestolene i fitnesscentret. De slår sig ned i rummet med stolene i timevis og efterlader en odeur på de sorte sæder af  - ja, fangere.

Solopgang. Solen var ikke oppe så længe den dag, men i dag har vi haft 7 timers lys

Vi kører i firhjulstrækkere med vinterdæk. Det værste er at tanke bilen, fordi det er hundekoldt om nallerne, og man kommer altid til at lugte af diesel.

På vej mod sydbjerget i det yndigste solskin. Hytten til højre for vejen er en fasehytte. Det hedder de, og de står langs vejen, og bruges hvis der opstår storm, og man ikke kan kører videre. De er fuldt ekviperet med varme, senge og mad.

Et smukt isfjeld. Glæder mig til at komme ud og kigge på den.

Wolsteenholme fjord nord for Basen. De var her de 8 isbjørne blev set.

Og her er en af dem.

Tidevandszonen sprækker op og vandet damper, fordi luften er meget koldere en havvandet.

Solnedgang over bænk i Dundas.

Vi så dem ude på havisen, tre små slæder. Så bittesmå, at jeg ikke kunne fotografere dem. Spredt rundt på isfladen står isfjeldene som enorme tænder med blå skygger næsten helt op til de sorte nordlige fjeldkanter, solen står ganske lavt. Ved fangerhytten var en bjørn parteret og lå på taget. Så er kødet frossent, og hundene kan ikke nå det.  De nåede at få to, så luffede de hjemover igen. Ikke mere lugt af spæk og hunde nogen steder for denne gang.

JBettina