Optur

Har haft lidt problemer med at komme på nettet, så her er en forsinket epistel om turen herop fra onsdag d. 10. November 2010

Den lille Dash-8’er rumler og suser omkring mig og 15-20 andre Thule-arbejdere på vej mod basen med 500 km i timen. Det er overskyet uden for, men det skulle klare op, når vi kommer højere op nord på. Når vi lander er det kl. 12.15 Thuletid i minus 18 grader og skyfri stjernehimmel.

Turen fra Danmark til Kangerlussuaq(Sønder Strømfjord) gik efter planen, lidt forsinket ud af København.  Julie Bertelsen var med, man kan vel sine kendisser. Da vi nærmede os fjorden, klarede det lidt op, og den grønlandske kvinde på den anden side af gangen fra mig, der indtil nu havde været den glade lettere overrislede dame, blev nu den lettere grædende dame og fortalte, hvordan hun kendte hele området, fordi hun havde gået på jagt der med sin far som barn. Åbenbart var det længe siden, hun havde været hjemme, og længslen overmandede hende der i flysædet. 

Jeg gjorde det modsatte, da min lillesøster med gravid topmave og minimal vralten gik ud af terminal 2, og jeg stod oppe på vej mod Security og kiggede på hende gennem glasset. Jeg strammede mig an, og prøvede at kontrollere sommerfuglene i maven og klumpen i halsen, der siden jeg vågnede, havde  været de første tegn på, at jeg var i gang med at foretage mig noget totalt vanvittigt spændende og skrækindjagende.  Job på Thule Air Base, hvad fanden tænker jeg på?

Det sad jeg og funderede over ude ved gaten, da en kendt stemme pludselig sagde hej. Der var sgu Morten. Elektriker-Morten, der havde boet i Tasiilaq sammen med  thailandske Pa, og som jeg lærte at kende i de 6 år, jeg var der om sommeren. Han var senere blevet skilt fra hende, havde fundet en ny thailandsk kone og fået en søn. Nu boede han i Bangkok med sin familie og havde arbejdet på TAB de sidste 5 år. Kanon at møde ham, og heldigvis var han overbevist om, at jeg ville blive glad for at være på basen. Helt beroligende fortalte han, at der var masser af aktive folk, der gerne ville med ud i mutten(naturen)  - sikkert de samme, som jeg ville møde i fitnesscentret. Sådan, nu kender jeg allerede en på min nye arbejdsplads. Ikke så tit man møde nye kollegaer i en lufthavn.

Kangerlussuaq var som sædvanlig et pomfritlugtende kaos, heldigvis med et par kendte turistfolk-ansigter med brede grin, da jeg fortalte, at jeg var på vej op til Thule. Det er da fedt, held og lykke. Og god tur, vi ses, når du skal ned. Måtte lige en tur i butikken (lokalt supermarked) og snuse. Som sædvanlig var der kiwi- og sharonfrugter, men ikke nogen ragsokker til voksne. Skulle have købt en neglefil, en tre-i-ener og en pincet, men det opdagede jeg først i dag, at jeg have glemt hjemme. Der var et opslag i indgangen om salg af rensdyrkød, tilmelding til  julebazaren og et godt tilbud på en Toyota Hiace – civilisation i en nøddeskal.

Heroppe over skyerne er der det smukkeste rosa lys, der blænder ud i orange, gul, grøn og lysseblå. Om 30 minutter lander vi i mørket. Første dag kun en god times flyvetid fra Nordpolen venter. Here we go.