Sider

lørdag den 25. februar 2012



Snestorm med gadelygte. Så er det man har lyst til varm kakao og en film i barakken



Samme storm. Den blå dør er indgangen til vores fitness center, der ligger inde i den store hal bagved. Super center, der altid har åbent. Det er dog kun bemandet fra 10.00 til 22.00, men vil du træne klokken 4 om morgenen, som nogen gør før arbejdstid, så går du bare ind og bruger maskinerne, boldbanen eller konditionsredskaberne. Der er også en sol, og saunaer i hvert omklædningsrum plus en modstrømssvømmehal (mindre muret basin med en modstrøm, der kan reguleres). Man kan spille badminton, hockey, basketball, gå til spinning, yoga, pilates, zumba, boksning etc. Mange af os bruger rigtig meget tid her - også fordi, det er ret nemt at komme til at spise for meget til måltiderne, og når man så sidder ned hele dagen...


Billedet er taget ved tankstationen, der ligger til højre. De røde lys på skiltet advarer om, at man ikke må køre ud af basen, og at nogle veje er lukket. I en storm må man ikke køre ud af basen i fritiden, men i arbejdsmedfør kan man godt med mindre det er en stærk storm.
Vores benzin er jp8, der er flybenzin, det bruger alle biler på basen og det koster ikke noget at tanke. Eller, det gør det jo, men det betaler firmaet. I stormsæsonen skal tanken på bilen være halv fuld, specielt, hvis man skal ud på tur. Bliver det dårligt vejr, og man ikke kan se at køre videre, så er der på den måde forhåbentlig brændstof nok til at man kan holde i tomgang og på den måde holde varmen, indtil der kommer hjælp eller det klare op.
En hel nat i tomgang bruger en kvart tank, det ved jeg fra jeg var ud og sove i telt sidste vinter. Vi havde bil med, og den kan jo ikke stå stille hele natten, så fryser den sammen.


Apropos biler, så var vi nogle stykker på fototur og jeg tog det her billede ned på havnen. Det er taget ved 2-tiden om eftermiddagen, da det stadig var mørkt. Jeg kan godt lide den måde bilkabinerne bliver gennemlyst på af spots'ne på tanken bagved, og genskinnet i bilsiden til højre. I det hele taget er de forskellige lyskilder det interessant ved billedet, synes jeg.


Det kan være svært at se, men der faktisk en lille orange mand til venstre i billedet. Det er noget af Dundas fjeldet bag ham, men sceneriet får mig til at tænke på øde månelandskab befolket med et par enkelt eventyrer på opdagelse. Lidt uhyggeligt.


Det første lyserøde skær på himlen i år. Dagen efter, på en tirsdag, stod den op over horisonten. Da den først var der, var den på himlen en lille time midt på dagen, så jeg måtte vente til weekenden. Da var det blevet overskyet og snevejr, så ingen sol at se. Først sidste weekend så jeg den. Flot og lys i minus 40 grader, nogen har lukket varmen ud af den heroppe!


Første tur til radaren i sollys i år. Meget koldt, men smukt.

søndag den 5. februar 2012


Stormene kommer åbenbart kun i weekenden i januar 2012. Sådan rigtig irriterende, fordi havde det nu været på en hverdag, så havde vi måske fået fri. I stedet kørte forsigtigt rundt og tog billeder af storm og fygesne og frøs enormt om fingrene.

Heldigvis kunne fotokurset gennemføres, dog i minus 20 grader og mørke. Overhovedet ingen vind, men ret koldt, og der var det mine tæer, der frøs. Vi øvede os i at tage billeder ved meget mørke lysforhold, hvis man kan sige det sådan. Vi skal ud igen i morgen, og jeg har tænkt mig at test mine nyindkøbte kæmpe mega arktisk støvler, der skulle kunne gå ned til minus 100 (idiotisk). Men hvis de kan holde til 3 timers stilleståen i minus 30-40, så kan de også bruges på slædetur, hvor man heller ikke bevæger sig meget.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg fryser om fødderne, så fryser jeg mere om den højre, sikkert fordi nerverne er lidt ødelagte i det højre ben efter diskusprolapsen.

Hverdagen er ved at indfinde sig efter et par uger heroppe. Vækkeuret ringer kl. 5, og så morgenmad- og badeværelsesrutiner i barakken. Man bliver helt forskrækket, når en, man ikke plejer at møde om morgenen, pludselig vælter ud af bruseren eller sidder i opholdsstuen og venter på en taxa til arbejde. Det har selvfølgelig også lidt at gøre med, hvem der er på ferie og hvem der er på arbejde. På den måde kommer hverdagen i 4 uger intervaller, da de fleste flyver ind og ud af basen med Airbussen en gang om måneden.

Selv i weekenderne er ’sove længe’ kun til kl. 8-9, men det er selvfølgelig også 3-4 timer mere end sædvanligt. Det at være B-menneske har ikke den samme gennemslagskraft her, ha ha.

Når jeg kan høre Anders, der bor ved siden af mig, og også er min kollega på arbejde, går ud af sin dør, så er det tid at få det varme gear på og ud af døren. På de kolde dage (alle dage indtil nu), så er det hansker på for at køre bil, for selv om motoren bliver holdt varm af ’pluggen’ (elektrisk ledning fra bygningen, der holder bilen ’varm’, når den står stille, og bliver sat fast til et stik monteret foran på kofangeren), så er rattet iskoldt og der er frostgrader i kabinen.

Der er virkelig med at passe på, når det har stormet. Det bliver som regel varmere, og det er som om, at sne og vind sliber overfladen på alting. Det er nok temperaturstigningen, der gør det, men jeg kan godt lide forestillingen om, at de små flyvende snekrystaller skærper isen overalt så den gnistre og spejler.

Vi bader os i lyseblå toner omkring middagstid nu, og den 11. februar kommer solen op for første gang.